Sustainable Use of Single Use Endoscopes

Bæredygtighed er mere end CO2 i sundhedsvæsenet. Projektet sammenligner flergangs- og engangsendoskoper i forhold til klinisk kvalitet, økonomi, anvendelse af ressourcer og klimaaftryk for at finde det mest bæredygtige alternativ.

Lise Karup Pedersen Projektleder

I Danmark står sundhedsvæsenet for 6% af den samlede danske CO2-udledning. Bare i Region Sjælland udgør medicinsk udstyr 19% af CO2-udledningen, og sundhedsydelser udgør 9% af CO2-udledningen.

Trods dette prioriteres bæredygtighed ikke i nødvendig grad på hospitalerne, der i forvejen er pressede på ressourcer og har det primære fokus på behandlingen af patienterne og driften af hospitalsafdelingerne.

Sygehuse og hospitalers indsats for at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen, må derfor være fokuseret og begrundet med data, så vi sætter ind de steder, hvor det virkelig gør en forskel.
Bæredygtighed er i sundhedsvæsenet et spørgsmål om mere end udledning af CO2. Det er også et bæredygtigt forbrug af personale og økonomiske ressourcer og et fortsat ufravigeligt krav om behandlingskvalitet og patientsikkerhed. Vi skal således være bæredygtige over hele linjen, og nedbringe vores klimaaftryk med ansvarlighed.

Sundhedsvæsenet og hospitalerne er store forbrugere af engangsudstyr, som vi ved er med til at presse vores klima og ikke bidrager ind til et cirkulært forbrug.
Der er dog flere grunde til at benytte engangsudstyr i sundhedsvæsenet, blandt andet, at det er sterilt. Det betyder at udstyret ikke skal rengøres, i en proces hvor der bruges store mængder vand og sæbe, der indeholder skrappe kemikalier, som også udgør en belastning for klimaet. Engangsudstyr fjerner også alle risici der måtte være for smitte med multiresistente bakterier, der værst af alt kan have alvorlige konsekvenser for patienten og desuden være omkostningstungt for sundhedsvæsenet.

Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har testet brugen af engangsendoskoper, til udførelse af endoskopier (kikkertundersøgelser- og operationer). Det er dog standarden at bruge flergangsendoskoper af forskellige typer til formålet.

Endoskopier udføres på en flere hospitalsafdelinger, hvor der er behov for undersøgelse af hulrum i kroppen (mund, tarm, øre, lunger, urinveje). Det kan eksempelvis være i forbindelse med diagnosticering af kræft i tyk- og endetarm.

Spørgsmålet er om det samlet set er mest bæredygtigt at anvende engangsendoskoper eller flergangsendoskoper?

For at undersøge dette vil projektet sammenholde de to endoskoper på fire parametre

Der gennemføres en livscyklusvurdering, som vil afdække carbon footprint* før, under og efter gennemførelse af endoskopier, hvor der anvendes enten engangs- eller flergangsendoskoper. Vurderingen vil give et billede af den samlede miljø- og klimapåvirkning, som forårsages af endoskopierne. 

*carbon footprint = den samlede mængde af drivhusgasser, primært CO2, der udledes direkte eller indirekte som følge af menneskelige aktiviteter.

Hensynet til patientsikkerheden vejer altid tungest. Derfor sammenlignes de to typer af endoskoper på et stort antal udførte endoskopier både i Sverige og i Danmark. Data indsamles fra endoskopierne ud fra et kvalitetsmæssigt og patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, for at kunne fastlægge og dokumentere den kliniske kvalitet af henholdsvis engangs- og flergangsendoskoper. 

Projektet vil ydermere belyse anvendelsen af ressourcer – både økonomiske og menneskelige – for at bidrage til hensigtsmæssig anvendelse af den pressede mængde af ressourcer, der er til rådighed i sundhedsvæsenet, samt finde potentiale for hvor ressourcer kan reduceres til gavn for patienter og sundhedspersonale. 

Ved at observere arbejdsgange og procedurer i udførelsen af endoskopier og håndteringen af endoskoperne, samt interviews med sundhedspersonalet, vil projektet belyse muligheder og barrierer i anvendelsen af henholdsvis engangs- og flergangsendoskoper ud fra et brugerperspektiv. 

Med i projektet
Lise Karup Pedersen Projektleder
Catherina Wilckens Sundhedsøkonomi
Kim Bay Nielsen Økonomi
Marie Bruun Nielsen Kvalitativ forskningsmedarbejder
Kristin Cæcilie Kloster Kommunikation
Støtteprogram Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak
Projektløbetid 01.02.2024 – 31.01.2027
Projektbudget 2.836.988 EURO

Projektpartnere

  • Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
  • Forskningsenheden i Staben, Sjællands Universitetshospital
  • Circular Action Tools
  • Kirurgisk Endoskopienhet, Kirurgiskcentrum i Umeå, Norrlands Universitetssjukhus