COVID-19 Senfølger

​I skrivende stund (2021) har mere end ¾ mio. skandinavere fået COVID-19. Det er en ny sygdom og den påvirker os forskelligt, mens nogle kommer sig hurtigt, kan andre leve med alvorlige symptomer i lang tid. Træthed, koncentrationsbesvær, lugt- og smagsforstyrrelser er de kendte senfølger. Området kræver større belysning, og der er behov for at få et overblik over alle senfølgerne for at forbedre behandlingen.

Indsats på tværs af grænser og fagligheder

I kølvandet på den udbredte smitte formodes et stort mørketal, hvoraf nogle lever med alvorlige senfølger af COVID-19. Derfor skal forskere i et nyt dansk-svensk forskningsprojekt med Sjællands Universitetshospital i spidsen etablere en biobank, en lugte- og smagsklinik samt kortlægge senfølger af COVID-19.
Forskningsprojektet består af et samarbejde mellem ni medicinske specialer og tre forskningsmiljøer på tværs af landegrænser. Projektet skal sikre bedre overblik over senfølger, forbedre behandlingsmuligheder igennem en biobank, der med biomarkører giver viden til at identificere risikopatienter, etablere klinikker til behandling af tydelige senfølger samt kortlægge endnu ukendte senfølger.

Støtte til arbejdsmarkedet

​Pandemien har sat tydelige spor på vores samfund økonomisk, socialt og sundheds­mæssigt, og den kan følge os mange år endnu med alvorlige senfølger. Derfor skal viden fra dette projekt omsættes til løsninger og bruges i forbindelse med rehabilitering og patienters tilknytning til arbejdsmarkedet.
Samarbejdet har således også til formål at lægge grundstenene for en tættere kontakt med erhvervslivet og fagforbund. Det handler både om at sikre, at virksomheder og arbejdspladser har mulighed for at opnå indsigt i de tiltag, der er nødvendige for personer, som lider af senfølger til COVID-19 og arbejde på løsninger, der gør den enkelte i stand til at forblive på arbejdsmarkedet på trods af senfølger.

De første videnskabelige undersøgelser i verden af sygdommen og senfølger peger også på alvorlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser af længerevarende karakter. Det er helt en ny situation, som ikke er kendt fra almindelige influenza- og andre sæsonprægede virusinfektioner. Derfor skal projektet på sigt også gavne andre patientgrupper med lignende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og udvikle rehabiliteringen på en måde, der er tilpasset den enkelte og dennes fremadrettede arbejdsevne.​